Siden 2014 har Street Society arbejdet for at forbedre livet for udsatte børn og unge med minoritetsbaggrund gennem gadeidræt.
Hvert år aktiverer vi mere end 14.000 børn og unge i meningsfulde fritids- og fællesskabsaktiviteter på tværs af København.
Vi skaber social forandring via leg og læring, hvor vi især forebygger inaktivitet, kriminalitet, skolefrafald og andre udfordringer.
-
Et samfund, hvor alle børn og unge uanset deres baggrund trives og udlever deres fulde potentiale.
-
Vi bidrager til social forandring og mobilitet for udsatte unge ved at engagere dem i gadebaseret fritids- og fællesskabsaktiviteter.
-
Respekt
Vi værner om forskellighed og møder alle med åbenhed og anerkendelse. Respekt er fundamentet for vores samarbejde med de unge, deres familier og vores partnere.
Tillid
Vi bygger stærke relationer gennem ærlighed og gennemsigtighed. Tillid er afgørende for at skabe et trygt og inkluderende miljø, hvor alle kan deltage, trives og udvikle sig.
Ansvar
Vi tager ansvar for, hvad vi lover og leverer både til de unge og vores samarbejdspartnere. Det indebærer, at vi hele tiden forbedrer vores arbejde for at nå vores mål.
-
Generalforsamling
Generalforsamlingen er Street Societys øverste myndighed og spiller en nøglerolle i at styre vores overordnet retning. Her bliver der truffet de vigtigste beslutninger om alt fra strategi og vedtægtsændringer til regnskab og meget mere.
Bestyrelse
Generalforsamlingen nedsætter også vores bestyrelse, som har ansvaret for at fastsætte de strategiske og operationelle rammer for at nå vores mission. Bestyrelsen kommer med vidt forskellige forudsætninger og færdigheder.
Sekretariat
I vores lille sekretariat arbejder engagerede medarbejdere og praktikanter hånd i hånd med 60 frivillige for at udføre vores daglige arbejde. De har forskellige baggrunde og kompetencer, som de bruger – både på og uden for banen – for at skabe positive forandringer for de unge.
Frivilligråd og Ungeråd
Street Society har etableret både et frivillig- og ungeråd for at sikre, at begge grupper er involveret i alle aspekter af vores arbejde. Dette styrker deres ejerskab og engagement samtidig med, at det forbedrer vores aktiviteters relevans og effektivitet.
60 fantastiske frivillige
De fleste af vores frivillige har minoritetsbaggrund. De er opvokset i de selvsamme udsatte boligområder, som vi afholder vores aktiviteter.
Deres kendskab til de unge, familierne og lokalrområderne giver dem de bedste forudsætninger for at engagere de unge og gør en forskel.
frivillige vejvisere
frivillige vejvisere
trænere, rollemodeller, mentorer,
trænere, rollemodeller, mentorer,
storebrødre og storesøstre
storebrødre og storesøstre
Niels Bay er grundlæggeren af det pædagogiske point-system, som er fundamentet for Street Societys metodiske tilgang til at fremme gode vaner og værdier.
Se dokumentaren “Pas på nervene” som giver et godt indblik i metoden og manden bag her.